Kære Jojo og Alexander.

Dette er en dagbog skrevet til jer begge fra jeres Mamma og Pappa. Den handler om vores første længere sejltur sammen. Den fortælle om, hvordan vi sejler fra København en solskins tirsdag den 28. juni 2016 mod nye eventyr sammen. Jojo du er 2 år 3 måneder og 11 dage. Du er glad, nysgerrig, kreativ med din leg ombord, meget snaksaglig og fantastisk hjælpsom hele tiden. Alexander du er 0 år 1 måned og 26 dage. Du er begyndt at smile, især når hele besætningen løber febrilsk rundt for at finde noget. I er begge de sødeste, kæreste, dejligste, mest charmerende børn man kan ønske sig. Og ret seje at I sagde ja til denne tur! Turen kommer til at gå fra København til Portugal. Derfra sejler vi til Caribien. Fra Caribien tager vi The Great Loop rundt om Nordøstamerika. Og så hjem over Grønland/Island/Færøerne til Danmark. I denne dagbog vil vi skrive om, hvad vi laver på turen, og nogle af de tanker man har under en langtur.

Polonica

Polonica

Udover dagbogen vil jeg også have 3 andre indlægskategorier:

1. Madopskrifter. Jeg vil finde lette og billige madopskrifter . Et måltid til 4 personer. Max. pris 100 kr. Disse opskrifter vil jeg finde ved at spørger andre sejlere og de lokale, hvad de spiser. Med madopskrifterne vil der medfølge en lille historie om personen.

 

2. Reparationslog af Polonica.

3. Bonus. Dvs. små indlæg der ikke passer ind under de andre kategorier.