06.04 – 16.05.2017 St Martin

Marigot bay, St. Martin

Marigot bay, St. Martin


 

Vi har nu været på St. Martin i 1 1/2 måned. Vi har ligget i Marigot bay det meste af tiden. Har kort måtte søge lidt læ for bølger i lagunen, men derefter skyndt os at få Polonica ud i det flotte dragende tyrkise vand. Det er rart igen at være et sted længe nok til at de lokale begynder at hilse på dig, fordi de kan genkende een. I forgårs mødte vi chefkokken fra countryklubben på gaden, som med glæde i øjnene sagde, godmorgen jer kender jeg. Da vi var i Philipsburg stoppede en lille pige op på gade og sagde smilende, dig har jeg set i Marigot (St. Martin). Det varmer helt. Der er Ladies lunch hver onsdag i Countryklubben for de kvindelige sejlere. Den har Mamma nu været med til 4 gange. Det har medført at vi nu kender mange af sejlerne i lagunen og i Marigot bay. Så når vi går rundt i byen er der altid nogle der siger hej og vil snakke. Og det er rigtig hyggeligt!

Samtidig begynder der også at melde sig en træng til at komme videre. Vi skal nå til Martinique inden den 20 maj. Det kan sagtens nås. Det er bare rart at være der i god tid, så vi kan gøre båden klar til at ligge i havn, mens vi er i DK. Klargøringen går ud på at lukke båden ned, så den ikke er levende af dyr, når vi kommer tilbage. Insekter har flere behov. 2 af dem vi kan påvirke er mad og vand. Behov som varme og smårum/revner er svært at forhindre. Så båden skal vaskes ned med vand og eddike (holder mug og insekter nede/væk). Al mad skal derfor pakkes meget grundigt ned i først plastik poser og derefter i plastikkasser, så det ikke bliver partyland for blandt andet kakerlakker. Båden skal tømmes for vand. Og så skal der laves masser af kapsler med tryllepulveret boresyre blandte med mælkepulver og sukker. Madrasserne i køjerne skal stilles op, så der ikke er så indelukket under dem. Det skal nok blive nogle super festlige rengøringsdage. Kan næsten ikke vente…   

Vi kom til St. Martin i start april. De andre både vi har fulgtes med var ikke kommet hertil endnu. Men Delfini var her tilgengæld! Dem mødte vi også i St. George, Grenada. Både Jojo og deres dreng Troy, 4 år, var ellevilde med gensynet. Desværre skulle de efter et par dage videre til Puerto Rico. Dem og deres mega smilende, sprudlende og imødekommende energi savner vi… Men vi nåede da en tur på Maho beach sammen. Plus de kommer tilbage til deres båd, der lige nu står på land på Puerto Rico, næste år. Så vi ser dem helt sikkert igen. 

20170513_134054

Som Delfini sejlede blev Marigot Bay fuldt med vores andre gode venner. Johanna og Drum var nemlig nået til St. Martin. Jojo’ savn af Troy blev hurtig dækket ind af gensynet med alle de velkendte legekammerater. Alexander blev også mægtig glad. Så pludselig var Polonica fuldt med energi fra en masse børn der var over det hele. Ligesom hele besætningen på Polonica kan lide det! Lidt kaotisk med legetøj overalt, men samtidig utroligt hyggeligt og livligt.

20170504_120027

Til vores store glæde kom Annalisa også til St. Martin. Vi troede ellers vi havde sagt farvel til dem i Portsmouth, Dominica. Det var et glædeligt farvel velvidende at vi kommer til at se hinanden igen i København eller Skanør. Men her kom de altså sejlende med den altid glade og smilende besætning. Og sørme om Barollo vi mødte i Bequia, Grenadinerne, samt 7seas og en anden tysk båd Beluga også kom. Det er virkelig fedt at ligge i en klump af flinke søde bådvenner, når vi er så langt hjemmefra alle vores andre helt fantastiske venner. Vi fejre alle begivenheder med hinanden. I denne omgang blev det til påskeskattejagt og fødselsdag for Alexander og Christian (Johanna).

20170616_163347

Samtidig er det også virkelig fedt at ligge alene og komme til at kende nye sejler og høre deres historier. Vi har blandt andet støt på det danske projektskib Viktoria, som Pappa var styrmand på i sine unge dage. Vi har også mødt en hollandsk båd med en dreng på 2 1/2 år, som både Jojo og Alexander leger godt med. De skal sejle samme vej som os det næste år. Så det er kanon.

Mayle og Jojo

Mele og Jojo

 

Det lyder fansy som sejler på budget, at priotere at gå tage til en countryklub. Men i Sint Maartin ligger der en countryklub ved Port de Plaisance. Det er gratis at komme ind og koster ikke medlemskab. Der køber vi en sodavand for 2,50 euro og så er der frit lejde til swimmingpoolen, bade og tennisbaner. Jojo benytter selvfølgelig muligheden for at kravle op i dommerstol. Til stor forskrækkelse for de andre gæster, men Mamma kan berolige dem, at Jojo har fuldstændig styr på, hvad han laver når det gælder klatring. Jojo har også prøvet sin nye badering sammen med Liva (Johanna) og Mathilde (Drum). Jojo er begyndt at åbne op for muligheden om at vand ikke æster kroppen… Dog tager han stadig ikke risikoen med at lade sit hår blive vådt. Hvis vi beder Jojo om at gøre noget svare han fortiden oftest, ja selvfølgelig. Og hvis han får noget af os siger han straks, tusind tak. En ren fornøjelse som skal nydes så længe det vare ved. Men Jojo synes ikke alt er lutter lagkage. En dag da Jojo og Pappa var på vej i jollen for at hente Mamma, sad Jojo helt stille i et hjørne i jollen. Pappa spurgte om der var noget galt. Jojo svarede, de er bare død irriterende de der bølger…

20170427_135529

Alexander kravler nu op og ned af trapperne på båden. Han er yderst tilfreds med sin nyfundne frihed til selv at kunne komme op i cockpittet, når han vil. Legepladserne begynder også at være sjove. Her bestiges diverse redskaber med glæde. Til ator glæde for Pappa er der kun legepladser på McDonalds eller Burger King. Det er meget mærkeligt men der er ikke mange steder at tage småbørn hen her. Det er derfor heldigt at der er rigtig mange legekammerater på de andre både.

20170426_180648

Det meste af Pappas tiden på St. Martin er gået med at lave båd og andet praktisk. Vi har hentet vores helt nye, glatte, stive, mega dejlige storsejl.  Jubii. Vi har ventet i spænding på om det passede og hvordan det er at sejle med! Vi skulle dog lige bruge en dag på at lave slædeøjne. I glæden over sejlet var den syning hurtigt overstået. Og ved nærmere efterforskning af regningen så havde vi ikke betalt for syede slædeøjne… Alt godt! Pappa har også nået er male ringdækket på begge sider. Det pynter Polonica! Jollen har også fået en tur. Pappa har støbt en meget flot ny tofte til agter på jollen og ny tofte i midten, samt tilrettet siderne. Efter en klat maling kommer den til at være den hurtigeste og smarteste jolle i bugten! (Synes Mamma og Pappa ihvertfald ;0)) Vi har fået ny (second hand) ssb radio. Den gamle er sendt med båd hjem til DK mod Jan, så Pappa og Jan på et tidspunkt kan tale sammen. (Den gamle har noget fiksning i sigte…) Endvidere har Mads lavet en Windscooper til os. Det er et most for at kunne være i salonen i løbet af dagen uden at skulle føle sig som en pattegris der er ved at blive stegt. Navigationsudstyret har også fået helt nyt software. Et andet most for Mamma er rent vand. Især når vi har jer to guldklumper med. Vores løsning er et grovfilter efterfulgt af en pumpe. Efter pumpen sidder der en akkumulator tank og til sidst et kulfilter. Det er en løsning der virker for os. Det kan dog være lidt bøvlet at få det til at holde tæt. Så når det lykkes, så er det med at lade det være. Kulfilteret er et engangsfilter der kan tage 4500 liter igennem før udskiftning. Hvilket betyder at Pappa alligevel må pille ved den engang imellem. Så det fik vi da også lige klaret her på St. Martin.

Udover bådens forbedringer har der også været tid til lidt hverdags vedligeholdelse. Både klapvognen og trækvogn havde brug for en tur under luppen. Vi er meget taknemmelige for sammenklappelige vogne, men vi kan godt se at de kæmper lidt mod saltvandet og strandsand.

Det er også blevet til en hyggelig tur i zoologisk have med besætningen fra Johanna og Drum. Jojo synes der var mange sjove dyr, men mest facinerende var vandbassinet med de små både… Åh de både. Jojo kunne slet ikke spise i bar spænding for at skulle lege med dem. Den talende papegøje træk også opmærksomhed. For at afrunde vores zoologisk have tur helt rigtigt tog vi forbi Philipsburg for at få en is.

20170426_20505120170426_20550220170426_20475020170426_205558

En shoppetur til Philipsburg med AnnaLisa’ og Grydegrise’ besætningen var selvskrevet. Vi fik kigget i butikker og spist is, mens vi betragtede de to hovedgader. Den ene fyldt med smykker, smykker og smykker. Der var så mange smykkebutikker at de tilbød øl og champagnie til dem der bare ville komme ind og kigge I deres butik. Hvis det ikke var en smykkebutik, så solgte de ure og kameraer. Altsammen blev solgt til gode velovervejede krydstogtturistpriser (overpris).

Vi fik Pappa lokket væk fra arbejdet på Polonica en dag og nåede at se St. Martins store festlige karnival. Mathilda fra AnnaLisa var taget med os og det blev en flot dag med solskin, rytmer og masser af farver. ( http://polonica.bloggersdelight.dk/wp-admin/post.php?action=edit&post=157 )

Vi handler ind i SuperU, som er det billigeste supermarked på den franske side. En dag vi var i supermarkedet blev Jojo dybt imponeret over de automatiske åben/lukke døre. Han stod og studerede dem, mens jeg pakkede varer ned i tasken. Da vi kom ud kiggede han på mig og sagde, så du dørene åbnede og lukkede af sig selv. Det var smart!

Jojo er ved at blive en stor dreng. Og det syned han også selv… Vi sad en dag i cockpittet. Jojo løfter en kasse med en slibemaskine i. Mamma siger, pas på du ikke får den over tæerne. Jojo svarer, jaja jeg har jo stærke arme. Og han fik den ikke over tæerne, så han havde ret!

Så vi kan konkludere at Jojo er stærk, men volumeforhold skal vi vidst stadig arbejde lidt med. Jojo spurgte Mamma, vil du ikke lukke min taske. Mamma svare, det kan jeg ikke. Jojo kigger forundret på Mamma, hvorfor ik?

20170504_134055

En dag så Jojo, at Mamma spyttede tandpasta ud i vasken efter jeg havde børstet tænder. Jojo sagde, at han gerne ville lære at spytte. Det syntes Mamma ikke var helt let at forklare hvordan det gøres. Det er en af de ting man bare gør…

Jojo og Axelander I leger rigtig meget sammen i løbet af dagen. Men da Jojo er ældre og bedre motorisk, så får Jojo også lov til mere, hvilket ikke altid huer nogle af jer. På et tidspunkt ville Alexander gerne kravle op på dækket ved masten. Mamma siger, nej du er for lille og tager ham ned. Jojo kigger meget alvorligt på Mamma. Jojo vil gerne lege med Alexander. Han siger derfor, Mamma han er stor nok…. Og Jojo du har ret i at Alexander er hele tiden bliver større. Han kan snart gå! Den 25. april kravlede han op af den stejle trappe til cockpittet selv. Ikke engang 1 år gammel. Det synes Mamma og Pappa er ret flot. Den 4. maj gik Alexander sit første skridt.

Stemningsbilleder

Stemningsbilleder. Loftet på turistkontoret

Stemningsbilleder

Stemningsbilleder

20170622_081600

 

25.12.2016 Barbados – hvad har vi oplevet

 

20161128_104219

    På Barbados 50 års Independensday blev der dannet en lang kæde, hvor alle holdt hinanden i hånden langs hovedvejen rundt om på hele øen

25.12.2016 Barbados
Vi er nu blevet rystet sammen igen som familie. Vi brugte 2 dage i båden på bare lige at falde til igen og slappe af. Nøjh hvor er det rart at være hjemme igen på Polonica. Efter 2 dage i hi var det tid til at vise Pappa det Barbados, som Jojo, Alexander og Mamma har oplevet. Pappa har selv været på Barbados for år tilbage på hans sidste jordomsejling, men ikke set alt. Han var derfor glad for vores lille rundtur.
Vi viste meget festlige Worthing frem, hvor den danske konsul havde været hjælpsom og anbefale os, at vi skulle bo i Maraval Guesthouse hos Fred. Her boede vi sammen med Jenny, Sandy og Wendy. I de 2 sidste værelser boede der lidt forskellige personer.

20161124_061025

Det er livet at tumle rumdt med sin bror

Jenny boede i det ene værelse ved siden af os. Hun var i 60´erne og kom fra England. Hun festede til langt ud på natten og nyd godt af de bajanske mænd. Hun brokkede sig aldrig direkte til mig over, at hun blev vækket af vores lille familie kl. 8 om morgen, men hendes meget strittende pjuskede morgenhår og trætte øjne, samt den rystende hånd ved dagens første cigaret kl. 17 om eftermiddagen vidnede om, at hun havde haft en lang nat og sovet dårligt om formiddagen.

Sandy var fra Canada. Hun boede nedenunder med hendes bajansk kæreste, Eddie. De kunne ikke bo i hans hus, da hans kone også boede der… De blev dog hjulpet lidt af konens arbejdsgiver til at have tid sammen. Da konen var stewardesse med langdistanceruter. De havde nu været kærester i 7 år. Tror gerne Sandy snart ville have konen ude af billedet. Ud på de sene nattetimer efter rum punchen havde sat sine spor ytrede de i hvert fald ofte deres mening højlydt om deres forhold. Og de var tilsyneladende ikke helt enige. Hvilket gjorde at Wendy måtte sove på sofaen et par gange for, at meningerne ikke skulle blive udskiftet med hånd gemen.
På den anden side af vores værelse boede Wendy. Wendy var i 50´erne fra England. Hun var glad for at fest og drikke øl fra klokken 10 om morgenen, samt veksle penge om for hendes venner i nabolaget. Hendes bagage bestod af 2 toppe, 1 par shorts og en masse bikinier. Hun havde en bajansk veninde. Veninden kom ofte i huset sammen med hendes datter og datterens pige på 3 år, Kiara. Det var hyggeligt at der var en legekammerat til Jojo. Når I legede fange, råbte de efter pigen, Kiara got a white boyfriend, og så grinte de højt. Wendy var flink til at vise os lidt af Barbados. Vi blev inviteret med til en strandfest en eftermiddag og en anden aften spiste vi i Oistins sammen med Wendy, veninden, datteren og Kiara. Vi var også på stranden med dem en dag.

Wendy, Sandy og Eddie til strandfesten.

Wendy, Sandy og Eddie til strandfesten.

Worthing var et fint sted. Især hvis Mamma havde været 25 år, uden børn og sammen med sine veninder. Da Maraval Guesthouse ligger lige ved stranden og midt i alle barene, kunne vi have festet natten lang. Men sammen med 2 små dejlige uskyldige drenge var det tid til at finde et andet sted at bo. Wendy, Sandy og Jenny festede som var de 14 dage på Gl. Skagen og det kræver ikke så lidt. Så er man mellem 50 og 70 år, single og mangler lidt sjov i gaden, så er Worthing stedet!

f4e0196b-8448-4503-8b19-e69615977a2f

Wendy´ ven, Spouse, hjalp os med at et nyt sted at bo. Han boede i huset Chatham i Chelsea gardens, St. Michael. Han lejede en hytte ud i hans baghave gennem Airbnb. Meget simpel hytte, hvor der var alt vi skulle bruge, samt vores fantastiske nabo Randal og hans 2 drenge Lukas og Daniel. Der gik ikke mange timer før nabodrengene sad inde i vores hytte sammen med deres ven og spillede kort, mens de drak saftevand. Daniel kom med alle hans biler og fly til stor glæde for Jojo. Og sådan fløj tiden afsted med strandture, indkøb og kortspil. Spouse og Randal var de eneste mænd der boede på vejen. Resten af naboerne var flinke enlige damer, som sagde høfligt goddag hver gang vi mødte dem. De sendte mig blikket der sagde, du er i sikkerhed her. Hvis nogle gør dig noget, så skal de få med os at bestille. Der var kvækkende frøer, flerstemmig fuglesang, Spouse´ 2 flinke vagthunde Perle og Sandy, samt aber i haven. Vores helt egen lille zoologiske have.

20170426_072902

Spouse fik tv´et til at virke, hvilket var til stor glæde for Jojo. Udover TV´et var hytten et stort klatretræ for Jojo. Gitret foran vinduerne gjorde det muligt at nå loftet…!

20170426_073352
Vi kørte i de private minibusser på sydkysten. Busserne bliver proppet til randen, anlægget spiller reggae på den højeste lydstyrke og den storsmilende kontrollant står foroverbøjet med sin rom og cola og synger lystigt med. Der er altid plads til en til. Også selvom man ikke står ved busstoppestedet og der faktisk kommer en anden bus inden for 5 minutter. Døren bliver åbnet og personen hjulpet ind med et klap på skulderen og et omsorgsfuldt spørgsmål, om han er ok. Hvis der er kø på vejen og bussen er fuldt med passager der skal til samme sted, så tager bussen da lige en genvej. Der er jo ingen grund til, at bussen holder i kø, når den er fuld og de ventende passager alligevel ikke kan komme med. Disse busser er fantastiske og skal opleves! De burde også køre i storbyerne i Danmark.
Vi viste også Pappa Oistins sammen med hele besætningen fra Johanna. Oistins er et stort sted med masser af restauranter, der servere fisk. Masser af boder. Masser af mennesker. Masser af dufte, snakken og i centrum er en stor scene opført. På scene står der et band og spiller for fulde gardiner, mens børn i alle aldre og størrelser står og danser i deres farvestrålende tøj til rytmerne. Helt sikkert et sted der skal prøves, når man er på Barbados.
Pappa blev også lokket med på en varm shoppetur gennem strøget (Swan st.) i Bridgetown. Tror han er glad for at gaden kun er 200 m. Til gengæld er hver meter fyldt med rigtig mange mennesker. Der er de flotte storbarmede farveklædte damer. Der er de stilede forretningskvinder og -mænd. Der er de kække rastamænd, der smider om sig med bemærkninger for at sælge tingene fra deres boder. En ting har de alle til fælles. De er rar, venlige og hjælpsomme, især hvis du kommer med børn. I alt det virvar der er på Barbados er en ting sikkert. Deres børn er der altid tid og plads til. Hvis man står på fortovet og skal over vejen med barnevogn, så stopper al trafik. Og selvom der skal 3 ansatte til at returnere en vare for en kunde, så har den fjerde altid tid til at klø Alexander bag øret uden der er en sur mine fra de andre ansatte eller kunder.

Crane beach

Crane beach

Et sted vi ikke fik vist Pappa er Crane beach med det pink sand i strandkanten, samt det fornemme Crane beach resort. Resortet har sin egen elevator ned til en famøse strand. Den anden adgang til stranden er ned af en masse trapper. Da det ikke er det letteste med to små drenge og en klapvogn, charmede Mamma sig ind på sikkerhedsvagten til resortet og hopla stod vi i elevatoren. Børn på Barbados giver adgang til meget….. :0)

20170426_094018

Yachtklubben

Mens vi ventede på Pappa var vi i en af yachtklub en del. Det var let lige at hænge ud der et par timer. Der var altid børn, vand, sand og god stemning.

Vi grillede fisk med Johannas besætning juleaften på stranden. Deres venner Claes, Ena og sønnen Kalle, samt deres gast Hans var der også. Vi pyntede en palme med en lang guilande og glitterende chokoladerpapir. Der blev danset og synget rundt om palmen, så godt som vi hver især nu har lært. Liva bar rundt på Alexander hele aftenen. Gustav, Bertram og Jojo løb rundt på stranden og ledte efter dyr og spillede strandspil.
Jojo har hele december sagt, at han havde 4 ønsker til jul: Thomas tog, Julekager, hjem til morfar, samt at Pappa skulle komme. Thomas tog var desværre udsolgt i legetøjsbutikken. Julekagerne fra morfar nåede aldrig at komme frem. Morfar kom vi heller ikke hjem til, men Pappa var kommet. Og det tror jeg faktisk var det største og bedste ønske, som Jojo fik opfyldt denne juleaften.

20161222_174303
Juleaften blev begge skippere spontant enige om, at vi vil sejle fra Barbados til Grenadinerne 1. juledag. Da Barbados er en god oplevelse fra landsiden, hvor man hurtigt bliver en lille del af befolkningen, men fra vandsiden er Barbados et sted med en meget gyngende ankerplads. Vi har sagt hej til de både vi kender, som har krydset Atlanten og stoppet på Barbados. Vi har set det vi ville, så nu er vi klar til snorkling på Grenadinerne. Så endnu engang følges Johanna og Polonica side om side ved et tilfælde ad. Så er det jo ret heldigt at hele Johannas besætning er super søde.

(mere…)

Barbados

20161225_12190120.12.2016 Barbados

Endelig er hele familien samlet igen efter 1 ½ måneds adskilles. Vi har haft en hyggelig oktober og november i Rungsted hos morfar. Ved vores besøg i Danmark fik vi set familien og de fleste af vores venner igen. Man kan blive helt overvældet over hvor mange søde og fantastiske mennesker der er i ens liv, når man kommer hjem og skal til at arrangere at mødes med alle.

Pappa har sejlet Polonica fra Porto til Barbados. Mamma, Jojo og Alexander har spenderet 1 måned på Barbados, hvor vi har hygget os, men savnet Pappa. Jojo har stået ved vandkanten og peget ud mod havet og sagt, Pappa kommer om lidt. Og da Pappa så endelig kom blev det hele lidt for meget for Jojo. Han begyndte at græde og krammede Pappa i 5 minutter. Pappa kneb også en lille tåre. Nu kan eventyret forsætte. Vi er spændte, forventningsfulde og glade….