06.04 – 16.05.2017 St Martin

---

 

Vi har nu været på St. Martin i 1 1/2 måned. Vi har ligget i Marigot bay det meste af tiden. Har kort måtte søge lidt læ for bølger i lagunen, men derefter skyndt os at få Polonica ud i det flotte dragende tyrkise vand. Det er rart igen at være et sted længe nok til at de lokale begynder at hilse på dig, fordi de kan genkende een. I forgårs mødte vi chefkokken fra countryklubben på gaden, som med glæde i øjnene sagde, godmorgen jer kender jeg. Da vi var i Philipsburg stoppede en lille pige op på gade og sagde smilende, dig har jeg set i Marigot (St. Martin). Det varmer helt. Der er Ladies lunch hver onsdag i Countryklubben for de kvindelige sejlere. Den har Mamma nu været med til 4 gange. Det har medført at vi nu kender mange af sejlerne i lagunen og i Marigot bay. Så når vi går rundt i byen er der altid nogle der siger hej og vil snakke. Og det er rigtig hyggeligt!

Samtidig begynder der også at melde sig en træng til at komme videre. Vi skal nå til Martinique inden den 20 maj. Det kan sagtens nås. Det er bare rart at være der i god tid, så vi kan gøre båden klar til at ligge i havn, mens vi er i DK. Klargøringen går ud på at lukke båden ned, så den ikke er levende af dyr, når vi kommer tilbage. Insekter har flere behov. 2 af dem vi kan påvirke er mad og vand. Behov som varme og smårum/revner er svært at forhindre. Så båden skal vaskes ned med vand og eddike (holder mug og insekter nede/væk). Al mad skal derfor pakkes meget grundigt ned i først plastik poser og derefter i plastikkasser, så det ikke bliver partyland for blandt andet kakerlakker. Båden skal tømmes for vand. Og så skal der laves masser af kapsler med tryllepulveret boresyre blandte med mælkepulver og sukker. Madrasserne i køjerne skal stilles op, så der ikke er så indelukket under dem. Det skal nok blive nogle super festlige rengøringsdage. Kan næsten ikke vente…   

Vi kom til St. Martin i start april. De andre både vi har fulgtes med var ikke kommet hertil endnu. Men Delfini var her tilgengæld! Dem mødte vi også i St. George, Grenada. Både Jojo og deres dreng Troy, 4 år, var ellevilde med gensynet. Desværre skulle de efter et par dage videre til Puerto Rico. Dem og deres mega smilende, sprudlende og imødekommende energi savner vi… Men vi nåede da en tur på Maho beach sammen. Plus de kommer tilbage til deres båd, der lige nu står på land på Puerto Rico, næste år. Så vi ser dem helt sikkert igen. 

Som Delfini sejlede blev Marigot Bay fuldt med vores andre gode venner. Johanna og Drum var nemlig nået til St. Martin. Jojo’ savn af Troy blev hurtig dækket ind af gensynet med alle de velkendte legekammerater. Alexander blev også mægtig glad. Så pludselig var Polonica fuldt med energi fra en masse børn der var over det hele. Ligesom hele besætningen på Polonica kan lide det! Lidt kaotisk med legetøj overalt, men samtidig utroligt hyggeligt og livligt.

Til vores store glæde kom Annalisa også til St. Martin. Vi troede ellers vi havde sagt farvel til dem i Portsmouth, Dominica. Det var et glædeligt farvel velvidende at vi kommer til at se hinanden igen i København eller Skanør. Men her kom de altså sejlende med den altid glade og smilende besætning. Og sørme om Barollo vi mødte i Bequia, Grenadinerne, samt 7seas og en anden tysk båd Beluga også kom. Det er virkelig fedt at ligge i en klump af flinke søde bådvenner, når vi er så langt hjemmefra alle vores andre helt fantastiske venner. Vi fejre alle begivenheder med hinanden. I denne omgang blev det til påskeskattejagt og fødselsdag for Alexander og Christian (Johanna).

Samtidig er det også virkelig fedt at ligge alene og komme til at kende nye sejler og høre deres historier. Vi har blandt andet støt på det danske projektskib Viktoria, som Pappa var styrmand på i sine unge dage. Vi har også mødt en hollandsk båd med en dreng på 2 1/2 år, som både Jojo og Alexander leger godt med. De skal sejle samme vej som os det næste år. Så det er kanon.

 

Det lyder fansy som sejler på budget, at priotere at gå tage til en countryklub. Men i Sint Maartin ligger der en countryklub ved Port de Plaisance. Det er gratis at komme ind og koster ikke medlemskab. Der køber vi en sodavand for 2,50 euro og så er der frit lejde til swimmingpoolen, bade og tennisbaner. Jojo benytter selvfølgelig muligheden for at kravle op i dommerstol. Til stor forskrækkelse for de andre gæster, men Mamma kan berolige dem, at Jojo har fuldstændig styr på, hvad han laver når det gælder klatring. Jojo har også prøvet sin nye badering sammen med Liva (Johanna) og Mathilde (Drum). Jojo er begyndt at åbne op for muligheden om at vand ikke æster kroppen… Dog tager han stadig ikke risikoen med at lade sit hår blive vådt. Hvis vi beder Jojo om at gøre noget svare han fortiden oftest, ja selvfølgelig. Og hvis han får noget af os siger han straks, tusind tak. En ren fornøjelse som skal nydes så længe det vare ved. Men Jojo synes ikke alt er lutter lagkage. En dag da Jojo og Pappa var på vej i jollen for at hente Mamma, sad Jojo helt stille i et hjørne i jollen. Pappa spurgte om der var noget galt. Jojo svarede, de er bare død irriterende de der bølger…

Alexander kravler nu op og ned af trapperne på båden. Han er yderst tilfreds med sin nyfundne frihed til selv at kunne komme op i cockpittet, når han vil. Legepladserne begynder også at være sjove. Her bestiges diverse redskaber med glæde. Til ator glæde for Pappa er der kun legepladser på McDonalds eller Burger King. Det er meget mærkeligt men der er ikke mange steder at tage småbørn hen her. Det er derfor heldigt at der er rigtig mange legekammerater på de andre både.

Det meste af Pappas tiden på St. Martin er gået med at lave båd og andet praktisk. Vi har hentet vores helt nye, glatte, stive, mega dejlige storsejl.  Jubii. Vi har ventet i spænding på om det passede og hvordan det er at sejle med! Vi skulle dog lige bruge en dag på at lave slædeøjne. I glæden over sejlet var den syning hurtigt overstået. Og ved nærmere efterforskning af regningen så havde vi ikke betalt for syede slædeøjne… Alt godt! Pappa har også nået er male ringdækket på begge sider. Det pynter Polonica! Jollen har også fået en tur. Pappa har støbt en meget flot ny tofte til agter på jollen og ny tofte i midten, samt tilrettet siderne. Efter en klat maling kommer den til at være den hurtigeste og smarteste jolle i bugten! (Synes Mamma og Pappa ihvertfald ;0)) Vi har fået ny (second hand) ssb radio. Den gamle er sendt med båd hjem til DK mod Jan, så Pappa og Jan på et tidspunkt kan tale sammen. (Den gamle har noget fiksning i sigte…) Endvidere har Mads lavet en Windscooper til os. Det er et most for at kunne være i salonen i løbet af dagen uden at skulle føle sig som en pattegris der er ved at blive stegt. Navigationsudstyret har også fået helt nyt software. Et andet most for Mamma er rent vand. Især når vi har jer to guldklumper med. Vores løsning er et grovfilter efterfulgt af en pumpe. Efter pumpen sidder der en akkumulator tank og til sidst et kulfilter. Det er en løsning der virker for os. Det kan dog være lidt bøvlet at få det til at holde tæt. Så når det lykkes, så er det med at lade det være. Kulfilteret er et engangsfilter der kan tage 4500 liter igennem før udskiftning. Hvilket betyder at Pappa alligevel må pille ved den engang imellem. Så det fik vi da også lige klaret her på St. Martin.

Udover bådens forbedringer har der også været tid til lidt hverdags vedligeholdelse. Både klapvognen og trækvogn havde brug for en tur under luppen. Vi er meget taknemmelige for sammenklappelige vogne, men vi kan godt se at de kæmper lidt mod saltvandet og strandsand.

Det er også blevet til en hyggelig tur i zoologisk have med besætningen fra Johanna og Drum. Jojo synes der var mange sjove dyr, men mest facinerende var vandbassinet med de små både… Åh de både. Jojo kunne slet ikke spise i bar spænding for at skulle lege med dem. Den talende papegøje træk også opmærksomhed. For at afrunde vores zoologisk have tur helt rigtigt tog vi forbi Philipsburg for at få en is.

En shoppetur til Philipsburg med AnnaLisa’ og Grydegrise’ besætningen var selvskrevet. Vi fik kigget i butikker og spist is, mens vi betragtede de to hovedgader. Den ene fyldt med smykker, smykker og smykker. Der var så mange smykkebutikker at de tilbød øl og champagnie til dem der bare ville komme ind og kigge I deres butik. Hvis det ikke var en smykkebutik, så solgte de ure og kameraer. Altsammen blev solgt til gode velovervejede krydstogtturistpriser (overpris).

Vi fik Pappa lokket væk fra arbejdet på Polonica en dag og nåede at se St. Martins store festlige karnival. Mathilda fra AnnaLisa var taget med os og det blev en flot dag med solskin, rytmer og masser af farver. ( http://polonica.bloggersdelight.dk/wp-admin/post.php?action=edit&post=157 )

Vi handler ind i SuperU, som er det billigeste supermarked på den franske side. En dag vi var i supermarkedet blev Jojo dybt imponeret over de automatiske åben/lukke døre. Han stod og studerede dem, mens jeg pakkede varer ned i tasken. Da vi kom ud kiggede han på mig og sagde, så du dørene åbnede og lukkede af sig selv. Det var smart!

Jojo er ved at blive en stor dreng. Og det syned han også selv… Vi sad en dag i cockpittet. Jojo løfter en kasse med en slibemaskine i. Mamma siger, pas på du ikke får den over tæerne. Jojo svarer, jaja jeg har jo stærke arme. Og han fik den ikke over tæerne, så han havde ret!

Så vi kan konkludere at Jojo er stærk, men volumeforhold skal vi vidst stadig arbejde lidt med. Jojo spurgte Mamma, vil du ikke lukke min taske. Mamma svare, det kan jeg ikke. Jojo kigger forundret på Mamma, hvorfor ik?

En dag så Jojo, at Mamma spyttede tandpasta ud i vasken efter jeg havde børstet tænder. Jojo sagde, at han gerne ville lære at spytte. Det syntes Mamma ikke var helt let at forklare hvordan det gøres. Det er en af de ting man bare gør…

Jojo og Axelander I leger rigtig meget sammen i løbet af dagen. Men da Jojo er ældre og bedre motorisk, så får Jojo også lov til mere, hvilket ikke altid huer nogle af jer. På et tidspunkt ville Alexander gerne kravle op på dækket ved masten. Mamma siger, nej du er for lille og tager ham ned. Jojo kigger meget alvorligt på Mamma. Jojo vil gerne lege med Alexander. Han siger derfor, Mamma han er stor nok…. Og Jojo du har ret i at Alexander er hele tiden bliver større. Han kan snart gå! Den 25. april kravlede han op af den stejle trappe til cockpittet selv. Ikke engang 1 år gammel. Det synes Mamma og Pappa er ret flot. Den 4. maj gik Alexander sit første skridt.