Vedligeholdelseslog 1# Fra København til Amsterdam

Mand over bord-knappen i jollen

20170501_185840

Der er meget snak om livliner og redningsveste. Men jeg hører ikke så meget om dødmandsknappen på påhængsmotoren.

Den anden dag kiggede Mads på mig og sagde, at vi nok skulle til at bruge dødmandsknappen på påhængsmotoren til jollen lidt oftere. Det er nu anden gang vi hører en historie, hvor en person falder ud af sin jolle og bagefter bliver sejlet ned af den. Begge gange var nøglen til dødmandsknappen ikke fastgjort til føreren. Måske sker der alligevel ikke så mange af disse ulykker. Måske sejler vi ikke så tit i vores joller i Danmark. Måske har det bare været tilfældigt at vi lige er støt på 2 historier inden for en kort årrække. Vil ihvertfald lige fortælle at det er en situation der kan ske.

Problemet med at dødmandsknappen ikke er fastgjort til føreren kan være, at når føreren falder ud af jollen og der ikke er en anden til at overtage rorpinden, så vil centrifugalkraften fra motorens svinghjul få motoren til at dreje. Når motoren drejer vil jollen sejle i en cirkel. På nogle motorer går gassen desværre ikke af automatisk, hvis man slipper rorpinden. Man kan derfor risikere at jollen sejler personen der er faldet overbord ned, når den er kommet en hel cirkel rundt. Afhængig af ens bevidsthed og jollens fart kan det være svært at nå væk.

Så kære Jojo og Alexander. Mamma prøver ikke at være kloge Åge. Jeg vil blot fortælle at, dødmandsknappen på en påhængsmotor kan være nyttig i nogle tilfælde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vedligeholdelseslog 1# Fra København til Amsterdam