Barbados

25.12.2016 Barbados – hvad har vi oplevet

 

20161128_104219

    På Barbados 50 års Independensday blev der dannet en lang kæde, hvor alle holdt hinanden i hånden langs hovedvejen rundt om på hele øen

25.12.2016 Barbados
Vi er nu blevet rystet sammen igen som familie. Vi brugte 2 dage i båden på bare lige at falde til igen og slappe af. Nøjh hvor er det rart at være hjemme igen på Polonica. Efter 2 dage i hi var det tid til at vise Pappa det Barbados, som Jojo, Alexander og Mamma har oplevet. Pappa har selv været på Barbados for år tilbage på hans sidste jordomsejling, men ikke set alt. Han var derfor glad for vores lille rundtur.
Vi viste meget festlige Worthing frem, hvor den danske konsul havde været hjælpsom og anbefale os, at vi skulle bo i Maraval Guesthouse hos Fred. Her boede vi sammen med Jenny, Sandy og Wendy. I de 2 sidste værelser boede der lidt forskellige personer.

20161124_061025

Det er livet at tumle rumdt med sin bror

Jenny boede i det ene værelse ved siden af os. Hun var i 60´erne og kom fra England. Hun festede til langt ud på natten og nyd godt af de bajanske mænd. Hun brokkede sig aldrig direkte til mig over, at hun blev vækket af vores lille familie kl. 8 om morgen, men hendes meget strittende pjuskede morgenhår og trætte øjne, samt den rystende hånd ved dagens første cigaret kl. 17 om eftermiddagen vidnede om, at hun havde haft en lang nat og sovet dårligt om formiddagen.

Sandy var fra Canada. Hun boede nedenunder med hendes bajansk kæreste, Eddie. De kunne ikke bo i hans hus, da hans kone også boede der… De blev dog hjulpet lidt af konens arbejdsgiver til at have tid sammen. Da konen var stewardesse med langdistanceruter. De havde nu været kærester i 7 år. Tror gerne Sandy snart ville have konen ude af billedet. Ud på de sene nattetimer efter rum punchen havde sat sine spor ytrede de i hvert fald ofte deres mening højlydt om deres forhold. Og de var tilsyneladende ikke helt enige. Hvilket gjorde at Wendy måtte sove på sofaen et par gange for, at meningerne ikke skulle blive udskiftet med hånd gemen.
På den anden side af vores værelse boede Wendy. Wendy var i 50´erne fra England. Hun var glad for at fest og drikke øl fra klokken 10 om morgenen, samt veksle penge om for hendes venner i nabolaget. Hendes bagage bestod af 2 toppe, 1 par shorts og en masse bikinier. Hun havde en bajansk veninde. Veninden kom ofte i huset sammen med hendes datter og datterens pige på 3 år, Kiara. Det var hyggeligt at der var en legekammerat til Jojo. Når I legede fange, råbte de efter pigen, Kiara got a white boyfriend, og så grinte de højt. Wendy var flink til at vise os lidt af Barbados. Vi blev inviteret med til en strandfest en eftermiddag og en anden aften spiste vi i Oistins sammen med Wendy, veninden, datteren og Kiara. Vi var også på stranden med dem en dag.

Wendy, Sandy og Eddie til strandfesten.

Wendy, Sandy og Eddie til strandfesten.

Worthing var et fint sted. Især hvis Mamma havde været 25 år, uden børn og sammen med sine veninder. Da Maraval Guesthouse ligger lige ved stranden og midt i alle barene, kunne vi have festet natten lang. Men sammen med 2 små dejlige uskyldige drenge var det tid til at finde et andet sted at bo. Wendy, Sandy og Jenny festede som var de 14 dage på Gl. Skagen og det kræver ikke så lidt. Så er man mellem 50 og 70 år, single og mangler lidt sjov i gaden, så er Worthing stedet!

f4e0196b-8448-4503-8b19-e69615977a2f

Wendy´ ven, Spouse, hjalp os med at et nyt sted at bo. Han boede i huset Chatham i Chelsea gardens, St. Michael. Han lejede en hytte ud i hans baghave gennem Airbnb. Meget simpel hytte, hvor der var alt vi skulle bruge, samt vores fantastiske nabo Randal og hans 2 drenge Lukas og Daniel. Der gik ikke mange timer før nabodrengene sad inde i vores hytte sammen med deres ven og spillede kort, mens de drak saftevand. Daniel kom med alle hans biler og fly til stor glæde for Jojo. Og sådan fløj tiden afsted med strandture, indkøb og kortspil. Spouse og Randal var de eneste mænd der boede på vejen. Resten af naboerne var flinke enlige damer, som sagde høfligt goddag hver gang vi mødte dem. De sendte mig blikket der sagde, du er i sikkerhed her. Hvis nogle gør dig noget, så skal de få med os at bestille. Der var kvækkende frøer, flerstemmig fuglesang, Spouse´ 2 flinke vagthunde Perle og Sandy, samt aber i haven. Vores helt egen lille zoologiske have.

20170426_072902

Spouse fik tv´et til at virke, hvilket var til stor glæde for Jojo. Udover TV´et var hytten et stort klatretræ for Jojo. Gitret foran vinduerne gjorde det muligt at nå loftet…!

20170426_073352
Vi kørte i de private minibusser på sydkysten. Busserne bliver proppet til randen, anlægget spiller reggae på den højeste lydstyrke og den storsmilende kontrollant står foroverbøjet med sin rom og cola og synger lystigt med. Der er altid plads til en til. Også selvom man ikke står ved busstoppestedet og der faktisk kommer en anden bus inden for 5 minutter. Døren bliver åbnet og personen hjulpet ind med et klap på skulderen og et omsorgsfuldt spørgsmål, om han er ok. Hvis der er kø på vejen og bussen er fuldt med passager der skal til samme sted, så tager bussen da lige en genvej. Der er jo ingen grund til, at bussen holder i kø, når den er fuld og de ventende passager alligevel ikke kan komme med. Disse busser er fantastiske og skal opleves! De burde også køre i storbyerne i Danmark.
Vi viste også Pappa Oistins sammen med hele besætningen fra Johanna. Oistins er et stort sted med masser af restauranter, der servere fisk. Masser af boder. Masser af mennesker. Masser af dufte, snakken og i centrum er en stor scene opført. På scene står der et band og spiller for fulde gardiner, mens børn i alle aldre og størrelser står og danser i deres farvestrålende tøj til rytmerne. Helt sikkert et sted der skal prøves, når man er på Barbados.
Pappa blev også lokket med på en varm shoppetur gennem strøget (Swan st.) i Bridgetown. Tror han er glad for at gaden kun er 200 m. Til gengæld er hver meter fyldt med rigtig mange mennesker. Der er de flotte storbarmede farveklædte damer. Der er de stilede forretningskvinder og -mænd. Der er de kække rastamænd, der smider om sig med bemærkninger for at sælge tingene fra deres boder. En ting har de alle til fælles. De er rar, venlige og hjælpsomme, især hvis du kommer med børn. I alt det virvar der er på Barbados er en ting sikkert. Deres børn er der altid tid og plads til. Hvis man står på fortovet og skal over vejen med barnevogn, så stopper al trafik. Og selvom der skal 3 ansatte til at returnere en vare for en kunde, så har den fjerde altid tid til at klø Alexander bag øret uden der er en sur mine fra de andre ansatte eller kunder.

Crane beach

Crane beach

Et sted vi ikke fik vist Pappa er Crane beach med det pink sand i strandkanten, samt det fornemme Crane beach resort. Resortet har sin egen elevator ned til en famøse strand. Den anden adgang til stranden er ned af en masse trapper. Da det ikke er det letteste med to små drenge og en klapvogn, charmede Mamma sig ind på sikkerhedsvagten til resortet og hopla stod vi i elevatoren. Børn på Barbados giver adgang til meget….. :0)

20170426_094018

Yachtklubben

Mens vi ventede på Pappa var vi i en af yachtklub en del. Det var let lige at hænge ud der et par timer. Der var altid børn, vand, sand og god stemning.

Vi grillede fisk med Johannas besætning juleaften på stranden. Deres venner Claes, Ena og sønnen Kalle, samt deres gast Hans var der også. Vi pyntede en palme med en lang guilande og glitterende chokoladerpapir. Der blev danset og synget rundt om palmen, så godt som vi hver især nu har lært. Liva bar rundt på Alexander hele aftenen. Gustav, Bertram og Jojo løb rundt på stranden og ledte efter dyr og spillede strandspil.
Jojo har hele december sagt, at han havde 4 ønsker til jul: Thomas tog, Julekager, hjem til morfar, samt at Pappa skulle komme. Thomas tog var desværre udsolgt i legetøjsbutikken. Julekagerne fra morfar nåede aldrig at komme frem. Morfar kom vi heller ikke hjem til, men Pappa var kommet. Og det tror jeg faktisk var det største og bedste ønske, som Jojo fik opfyldt denne juleaften.

20161222_174303
Juleaften blev begge skippere spontant enige om, at vi vil sejle fra Barbados til Grenadinerne 1. juledag. Da Barbados er en god oplevelse fra landsiden, hvor man hurtigt bliver en lille del af befolkningen, men fra vandsiden er Barbados et sted med en meget gyngende ankerplads. Vi har sagt hej til de både vi kender, som har krydset Atlanten og stoppet på Barbados. Vi har set det vi ville, så nu er vi klar til snorkling på Grenadinerne. Så endnu engang følges Johanna og Polonica side om side ved et tilfælde ad. Så er det jo ret heldigt at hele Johannas besætning er super søde.

1 kommentar

  • Lis og Rudy

    Hej alle fire .
    Tak for en dejlig beskrivelse af jeres fantastiske oplevelser ,venter spændt på fortællingen om jeres videre færd .stort knus fra Rudy og Lis

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barbados